|
|
Fredag den 18. december2009
Tilsynsrapport fra tilsynsbesøg fra Vejle Kommune på Vinding vandværk
Tilsyn på Vinding Vandværk 2009
Vejle Kommune var på tilsyn på Vinding Vandværk den 18. dec. 2009. På tilsynet deltog formand for vandværket Gert Munch Sørensen og Bo Uttrup fra Vejle Kommune. På tilsynet gennemgik vi anlægget og drøftede aktuelle emner for Vinding Vandværk.
Boringer
Vinding Vandværk har tre indvindingsboringer beliggende på matr. nr. 23i samt på naboarealet matr. nr. 9el Vinding By, Vinding. De tre indvindingsboringer har dgu nr. 116.385, 116.830 og 116.1529. Gert Munch Sørensen oplyste at boring 116.830 er udført med jernrør og for at undgå at boringen falder sammen p.g.a tæringer vil den blive sløjfet i løbet af 2010. Boringen er i 2009 taget ud af drift og anvendes ikke længere til vandforsyning. Boring 116.385 og 116.830 ligger begge tæt op af vandværksbygningen, mens boring 116.1529 ligger på græsmark ca. 30 meter øst for vandværket. Græsmarken er for år tilbage købt af Vinding Vandværk og anvendes p.t. til hestefold.
DGU nr. 116.385
Boringen er ifølge borerapporten etableret i år 1954 og er ca. 46 meter dyb. Der er ingen oplysninger om filterudbygning, men vandindtaget sker sandsynligvis fra et vandførende sandlag lokaliseret fra 35 – 46 meter under terræn. Vandet indvindes med en SP8-A-20 dykpumpe som yder ca.11 m³/time. Boringen er etableret i en tørbrønd opbygget af betonringe og med støbt fast bund. Boringen er aflåst og tørbrønden er hævet over terræn. Ved tilsynet var indvindingen fra boringen midlertidig sat i bero da der løber vand ind i tørbrønden fra gennemføring af vandledning i brøndens side samt fra bund af tørbrønden. Gert Munch Sørensen oplyste man i 2010 vil forsøge at tætne brønden og etablere en pumpesump med en niveaustyret lænsepumpe. Det oplyses endvidere at boringens pumpe og stigrør er udskiftet i 2009. Fredningsbæltet på 10 meter rundt om boringen ligger på vandværkets egne arealer.
DGU nr. 105.1529
Boringen er etableret i år 1997 og er ca. 47,5 meter dyb. Vandindtaget sker fra filter placeret 42,0 – 47,5 meter under terrræn og vandspejlet er lokaliseret ca. 36 meter under terræn. Vandet indvindes med en SP17/7 dykpumpe som har en ydelse på 15 m³/time. Boringen er etableret i en tørbrønd opbygget af betonringe og med støbt fast bund. Boringen er aflåst og tørbrønden er hævet over terræn. Ved tilsynet kunne det konstateres at der løber en mindre del vand ind i tørbrønden. Vandet afledes til afløb der er forbundet til sivedræn. Jf. bekendtgørelse om udførelse af boringer på land må der ikke være afløb fra en tørbrønd. Der kan være fare for at afløbet stopper til eller vandet stuves tilbage fra sivedrænet til tørbrønden. Der kan dermed være risiko for af der løber overfladevand ned i boringen. Gert Munch Sørensen er klar over problemstillingen og problemet kan også her afhjælpes med en pumpesump lige som ved boring 116.385.
Det oplyses endvidere at boringens pumpe er udskiftet i 2008. Fredningsbæltet på 10 meter rundt om boringen ligger på åben græsmark som er eget af Vinding Vandværk. Arealet benyttes p.t. til hestefold.
DGU nr. 105.830
Der er ikke ført tilsyn med boringen da den ikke længere benyttes og det samtidig er oplyst at den sløjfes i 2010.
Indvindingsopland
Vinding Vandværks kildeplads er beliggende bynært i den sydlige del af Vejle By. Indvindingsoplandet til kildepladsen strækker sig fra Vinding mod Andkær i østlig retning. Kildepladsen til Vinding Vandværk er i Regionplanen 2005 beskrevet som truet af forureningskilder fra bynære bebyggelser/forureningskilder. De nærmeste 2/3-del af oplandet er i dag bebygget med bolig og erhverv og Vejle Kommune har også ønsker om yderligere byudvikling i den sidste 1/3 del af oplandet. Sårbarheden af grundvandsmagasinet beskrives som ”lille sårbarhed”. I forbindelse med den geologiske kortlægning og den efterfølgende indsatsplanlægning i området vil indvindingsforholdene og sårbarheden blive beskrevet nærmere og der vil om nødvendigt blive peget på et nyt område til ny kildeplads. Vinding Vandværk har p.t. ingen vandkvalitetsproblemer. Drikkevandet overholder alle krav til god drikkevandskvalitet.
Vandværksbygning
Vandværksbygningen fremstår generelt pænt vedligeholdt. Der kunne dog ved tilsynet konstateres at der løber en mindre mængde vand ind i bygningen fra gulvkonstruktionen under efterfilteret. Vandet løber videre til gulvafløb og skaber dermed ikke problemer. Gert Munch Sørensen oplyste at det skyldes at grundvandsspejlet p.t. står højt i området og at det ikke er en normal situation. Man vil senere se om problemet kan afhjælpes.
Vandbehandlingsanlæg
Vinding Vandværk har et lukket forfiltre samt et lukket efterfilter. Den samlede kapacitet er 25 m³/time. For at fjerne indholdet af aggressivt kuldioxid fra vandet tilsættes Magnodol i filterne. Magnodol tilsættes i toppen af forfilter samt i hele efterfilteret. Man har oprindeligt regnet med at filterne skulle udskiftes i 2010, men efter at filterne er blevet efterset og fundet i god stand er udskiftningen ikke længer aktuel.
Filterskyllevand
Filterskyllevandet ledes til et ca. 11 m³ lukket bundfældningsbassin placeret uden for vandværksbygningen. For- og efter filter skylles hver 14. dag og filterskyllevandet henstår til bundfældning i 6 døgn inden det afledes til regnvandskloakken. Det er oplyst af den årlige mængde af filterskyllevand er ca. 655 m³
Forsyningssikkerhed
Vinding Vandværk har en ringforbindelse til TRE-FOR som kan benyttes ved nedbrud. Vandværket er endvidere sikret ved 2 forsyningsboringer samt døgnovervågning med tilkobling til PC og telefon.
Kontrolprogram
Vinding Vandværk har en aftale med Eurofins om at få lavet de kontroller, der fremgår af kontrolprogrammet. I 2009 har Vejle Kommune modtaget alle de krævede kontroller:
- 1 boringskontrol dgu-nr. 116.385
- 1 normal kontrol
- 1 kontrol med organiske mikroforureninger
- 1 begrænset kontrol
Vinding Vandværk har en god vandkvalitet der overholder alle kravene til drikkevand. Der er ikke i de modtagne vandprøver fundet overskridelser i 2009.
Det er meget vigtigt, at vandværket selv holder øje med, om alle de aftalte kontroller udføres, da det er jeres ansvar – også selvom vandværket har en aftale med et laboratorium.
Kommunen kan først følge op på eventuelle mangler det efterfølgende år.
Takster
Hvis I har et ønske om at ændre taksterne, skal de indsendes til Vejle Kommune senest den 1. november 2010, hvis de skal træde i kraft den 1. januar 2011. Ansøgning om godkendelse af takster skal bilægges senest afsluttede regnskab, budget og argumenter for den ansøgte ændring.
Gebyrer skal ikke godkendes af kommunen.
Indvindingsmængde
Vinding Vandværk har de seneste 5 år indvundet fra ca. 25.500 m3 til ca. 29.000 m3 pr. år. Eksisterende vandindvindingstilladelse er på 30.000 m3 pr. år og udløber 1. april 2010. Ansøgningsskema til fornyet tilladelse kan hentes på Vejle Kommunes hjemmeside.
Har du spørgsmål eller bemærkninger til tilsynsrapporten, er I velkomne til at kontakte mig.
Jeg siger tak for et godt tilsyn og har noteret mig at vandværket er i overordnet god stand og driftsmæssigt veldrevet.
Venlig hilsen
Bo Uttrup
Bilag: Tilsynsskema
Kopi til: By- og Landskabsstyrelsen (blst@blst.dk)
Sundhedsstyrelsen (syd@sst.dk)
Tilsynsskema Vinding Vandværk den 18.12.2009
|
Sted |
Tilstand |
Ja |
Nej |
Ændres |
Bemærkninger |
|
Boring
DGUnr. 116.385
Boringen er renoveret i 2009 med ny pumpe + stigrør (rustfri) |
Indhegnet |
X |
|
|
|
|
Aflåst dæksel eller lem |
X |
|
|
|
|
Vandtæt aflukning af borerør |
X |
|
|
|
|
Pejlemulighed |
X |
|
|
|
|
Opkant ved mandehul |
X |
|
|
|
|
Terrænfald fra tørbrønd |
X |
|
|
|
|
Fast bund i tørbrønd |
X |
|
|
|
|
Vand i tørbrønd |
X |
|
X |
Ca. 10 cm. vand i bund
Indvindingen er p.t. standset. |
|
Tætte samlinger ml. brøndringe |
X |
|
|
|
|
Ventilation beskyttet |
|
|
|
Ingen ventilation |
|
Lednings- og rørgennemføringer tætte |
|
X |
X |
Der løb vand ind i tørbrønd hvor rørledning fra boring er ført gennem brønden. |
|
Afløb i tørbrønd |
X |
|
X |
I 2010 etableres pumpesump med niveaustyret lænsepumpe og afløb fjernes. |
|
Fredningsbælte markeret |
X |
|
|
|
|
Anvendelse af fredningsbæltet |
|
|
|
Græs, vandværksgrund |
|
Boring
DGUnr. 116.830
Indvinding er ophørt.
Boring sløjfes i 2010.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Der er ikke ført tilsyn med boringen da det er oplyst at den er taget ud af drift og sløjfes i 2010 |
|
|
|
|
|
Boring
DGUnr. 116.1529
Boringen er i 2008 renoveret med ny pumpe. |
Indhegnet |
|
X |
|
|
|
Aflåst dæksel eller lem |
X |
|
|
|
|
Vandtæt aflukning af borerør |
X |
|
|
|
|
Pejlemulighed |
X |
|
|
|
|
Opkant ved mandehul |
X |
|
|
|
|
Terrænfald fra tørbrønd |
X |
|
|
|
|
Fast bund i tørbrønd |
X |
|
|
|
|
Vand i tørbrønd |
|
X |
|
Fugtig i bund |
|
Tætte samlinger ml. brøndringe |
X |
|
|
|
|
Ventilation beskyttet |
|
X |
X |
Mangler fluenet |
|
Lednings- og rørgennemføringer tætte |
X |
|
|
|
|
Afløb i tørbrønd |
X |
|
|
Til sivedræn |
|
Fredningsbælte markeret |
|
X |
|
Ligger på vv. eget jord |
|
Anvendelse af fredningsbæltet |
|
|
|
Hestefold, græs |
|
Bundfældningstank |
Indhegnet |
X |
|
|
|
|
Aflåst låge |
X |
|
|
|
|
Tilladelse til udledning af filterskyllevand |
X |
|
|
Bundfældning i 6 døgn og efterfølgende afløb til regnvandskloak.
Bundfældningstank tømmes hvert 2. år. |
|
Bygning |
Udvendige skader (revner, manglende fuger) |
|
X |
|
P.g.a høj grundvandsstand løber der p.t. vand ind ved gulv i vandværksbygning |
|
Indvendige skader (fugt, revner) |
|
X |
|
|
|
Aflåst |
X |
|
|
|
|
Vinduer (ingen sollys til filtre) |
|
X |
|
|
|
Rentvandsbeh.
|
Indhegnet |
X |
|
|
Ligger på loft over udpumpningsanlæg. |
|
Utætheder |
|
X |
|
|
|
Aflåst dør eller lem |
X |
|
|
|
|
Ventilationsåbning beskyttet |
X |
|
|
Ventilation sker via inspektions lem. |
|
Overløbsrør beskyttet |
|
|
|
Ingen overløbsrør |
|
Opkant ved lem |
X |
|
|
|
|
Opholdstid max. 1,5 døgn |
X |
|
|
Udskiftes min. 2 gange i døgnet |
|
Filteranlæg
Lukket filteranlæg
|
Indhegnet |
X |
|
|
|
|
Aflåst dør |
X |
|
|
|
|
Luftsindtag og vent. beskyttet |
X |
|
|
|
|
Iltningsanlæg fungerer |
X |
|
|
|
|
Åbne filteranlæg fungerer |
- |
|
|
|
|
Trykfilteranlæg fungerer |
X |
|
|
|
|
Råvandspumper |
Driftsmæssig tilstand god |
X |
|
|
Udskiftet i 2008/09 |
|
Rentvandspumper |
Driftsmæssig tilstand god |
X |
|
|
|
|
Hydrofor |
Driftsmæssig tilstand god |
- |
|
|
|
|
Hjælpemaskineri |
Driftsmæssig tilstand god |
X |
|
|
|
|
Doseringsanlæg |
Driftsmæssig tilstand god |
- |
|
|
|
|
Vandmålere |
Driftsmæssig tilstand god |
X |
|
|
|
|
Rørledningsanlæg |
Driftsmæssig tilstand god |
X |
|
|
|
|
Forsyningssikker-hed |
Ringforbindelse |
X |
|
|
Tre-For |
|
Flere boringer |
X |
|
|
|
|
Beredskabsplan |
X |
|
|
|
|
Terrorsikring |
X |
|
|
|
Tirsdag den 12. maj 2009
Fra kl. 00:04 til kl. ca. 01:45 i nat har der været driftstop på vandværket, så forbrugerne ingen vand havde. Fejlen skyldtes et defekt relæ til boring 1. Alarmen virkede, men formanden sov, så han hørte ikke SMS'en fra moblitelefonen, men der var nogle der var så venlige at ringe.
Alt kører normalt igen fra kl. ca. 01:45 i nat.
Mandag den 21. maj 2007
Lækagen i ledningsnettet er nu endelig fundet. Vi har haft en specialfirma i lækagesøgning til at finde hullet. Det viste sig at hullet var i en stikledning på privat grund, forbrugerne mærkede ikke noget til hullet.
Da det kan være meget vanskeligt, tidskrævende og dyrt at lokalisere en utæthed i en vandledning, opfordrer vi hermed forbrugerne til at få skiftet gamle stikledninger af jern ud, da man ved at de har begrænset levetid. Man kan som forbruger oftest se om stikledningen er af jern der hvor ledningen går ind i huset. Bestyrelsen vil overveje om vi skal kræve gamle stikledninger udskiftet, men det vil vi vende tilbage til.
Vandværkets udgifter i forbindelse med lækagen beløber sig til en masse tid som bestyrelsen har brugt, dels om natten til at indkredse i hvilken del af ledningsnettet utætheden var, dels om dagen til lokalisering af stophaner m.m. Desuden kommer der en regning fra lækagesøgningsfirmaer på mange tusinde kroner.
Søndag den 20 maj 2007
Det er endnu ikke lykkedes at lokalisere utætheden i vandledningen mellem Boeskærvej og Højskolevej. Vi har brugt flere nætter på at indkredse fejlen og vi har haft en specialfirma til at søge efter utætheden. Mandag den 21. maj vil specialfirmaet igen søge efter utætheden, men det bliver desværre nødvendigt at lukke for vandet for følgende forbrugere:
Vindingvej nr. 131, 133, 137, 139, 139 C, 141, 143, 82 A,B,C,D,E,F,G, 84 A, B,C,D, 86, 88, samt alle forbrugere på Bagsnoge og Møllevej nr. 3, 4, 6, 8,
Vi har valgt at lukke om dagen da det efter vores mening giver de mindste gener for forbrugerne.
Søndag den 22. april 2007
Fejlsøgningen natten til den 21. april gav ikke noget resultat, fi fortsætter derfor natten til den 28. april mellem 01:00 og 05:00, i dette tidsrum kan der blive lukket for vandet i 5 til 15 min.
Ledningslækage
Vihar de seneste 8 uger haft et ledningstab på ca. 250 kbm. vand om ugen. Det er endnu ikke lykkedes os at lokalisere hvor vandet forsvinder. Derfor vil vi nu lave en fejlsøgning om natten, det betyder at vi vil lukke for vandet i de forskellige dele af vores ledningsnet, for at indkredse hvor utætheden er. Derfor kan der være lukket for vandet i mellem 5 til 10 minutter i tidsrummet fra. kl. ca. 01:00 til 05:00 natten mellem fredag den 20 april til lørdag den 21 april
Forbrugere der har mistanke om at det kan være deres stikledning, f.eks. hvis der kommer vand op af jorden, lavt tryk på vandet, støj i vandrørene, bedes kontakte vandværket, da vi har måleudstyr til lokalisering af ledningsbrud. Hvis vi ikke selv kan finde lækagen vil vi kontakte et proffessionel firma der har mere avanceret udstyr.
Tirsdag den 19 september 2006, har vi repareret en spindelventil på Boeskærvej ud for vandværket, reparationen blev udført uden gene for forbrugerne, da det ikke var nødvendigt at lukke for vandet.
Ventilen blev repareret af vores faste smed Kjeld fra Uldum VVS.
Gravearbejdet blev udført af Richard og Børge fra entreprenørfirmaet Skanska


|